Udlejning

Udlejning

Udlejning af din lejlighed

Ønsker du at udleje din lejlighed, skal du være opmærksom på, at det kun er tilladt med skriftlig tilladelse fra bestyrelsen.

Vi ønsker at sikre, at beboerne i vores ejendom kender og overholder vores regler, så der fortsat er rart at bo for alle. Vi har gjort det nemt og hurtigt at søge om tilladelse til udlejning. Husk, at der skal søges for hver udlejning.

Du skal være ejer for at kunne søge om at udleje

Bemærk, at det kun er ejer af en lejlighed, der kan søge om tilladelse til udlejning. Hvis en lejer ønsker at videreudleje/fremleje hele lejligheden, kan dette kun ske efter aftale med ejeren af lejligheden og hvis ejeren af lejligheden ansøger om og får tilladelse til udlejningen. Det gælder både korttids- og langtidsudlejning.

Bestyrelsen betragter det ikke som udlejning, hvis en beboer udlejer et værelse eller der flytter en yderligere beboer ind.

Korttidsudlejning – under 1 måneds varighed

Man kan søge om tilladelse til korttidsudlejning, hvis man fx er på ferie (Airbnb eller lignende).

Du er selv forpligtet til at overholde al lovgivning mv. i den forbindelse.

Bestyrelsen giver kun tilladelse til korttidsudlejning for ejere, der udlejer i rimeligt omfang i ferieperioder el. lign.. Vi vil ikke tillade, at lejligheder i overvejende grad bruges til korttidsudlejning.

Det er vigtigt, at du udleverer husordenen til dine lejere og fortæller dem om korrekt affaldssortering. Vi oplever desværre, at der kan være problemer med f.eks. fester på hverdage, cykler i gården og almindeligt affald i papcontaineren.

Det er vigtigt, at beboerne i vores ejendom ikke bliver generet af korttidslejere, så vi fortsat kan opretholde muligheden for korttidsudlejning.

Ansøg om korttidsudlejning

Langtidsudlejning – over 1 måneds varighed

Der skal laves lejeaftale, den skal indsendes til kontrakt@herborjeg.dk i forbindelse med, at du søger.

Det er vigtigt, at du udleverer husordenen til dine lejere og fortæller dem om korrekt affaldssortering.

Vi gør opmærksom på, at en tilladelse til udlejning kan blive trukket tilbage, hvis en lejer gentagne gange overtræder husordenen. Det betyder, at lejer vil være nødt til at flytte.

Ansøg om langtidsudlejning

Foreningens vedtægter

§ 16. Udlejning af en ejerlejlighed til beboelse i sin helhed eller til erhverv, kan kun ske med skriftlig samtykke fra bestyrelsen. Tilladelse skal indhentes hver gang lejligheden udlejes på ny.

Læs vedtægterne.